Filipskolens SFO …. plaster på benene, madlavning, regnorme, strand, pudekampe, udklædning,musik, vandpytter, spøgelseshistorier, lugten af vådt gymnastiktøj og leverpostejmadder, Barbie,Playstation og Wii, kammeratskab, vandkampe, livsglæde, knus, pandekager, maling, løse tænder og meget mere …

Giv børnene ret til at lege og lære,

at drømme og forme,

leve og være.

Kun der, hvor børn kan føle sig trygge,

gror det, de gamle kaldte for lykke.

Carl Scharnberg

 

Rammer

I SFO’en er vi 5 voksne og ca. 90 børn fra 0.-3. klasse. Vi holder til i underetagen i skolens lokaler, der efter skoletid bliver omdannet til SFO.

Vi bruger skolens gymnastiksal og skolegård. Der har vi cykler, mooncars, kængurustylter, bolde og andet, men da det er en lille gård, bruger vi også stranden og de lokale legepladser.

Legen giver barnet et frirum, og der er også tid til at lege på tværs af klasserne, hvilket skaber grobund for gode relationer.

I løbet af en uge er der mange aktiviteter i SFO’en. Blandt de faste aktiviteter er der frivillig lektiecafe 2 gange om ugen for 1.-3. klasse. Vi har også ”Leg og Bevægelse”   Dette foregår i salen eller udendørs og er voksenstyret.

Vi har turdage. I sommerhalvåret benytter vi stranden eller de lokale legepladser. Vi oplever at børnene er rigtig glade for at lege på tværs af alder, hvilket turene giver rig mulighed for.

Der er også ugentlige værksteder. På disse kan man lave forskellige ting, så som smykker, glasmaling og emnebaserede aktiviteter, der tager udgangspunkt i længerevarende projekter.

I løbet af året er der flere tilbagevendende begivenheder:

Sommerfest for børn og forældre.

Overnatning for 3. klasse.

Juletur for 3. kl.

En periode hvor vi arbejder med et tema over et afgrænset forløb.

Praktisk information:

SFO telefon nr: 24 52 46 16

SFO’en åbner, når børnene har fri fra skole og lukker kl. 17.00.

”Blæksprutten” har ansvar for at sige goddag og farvel til børnene. Denne voksne er også ansvarlig for at modtage og besvare opkald. Det er vigtigt, at I husker jeres barn på at sige farvel.

HUSK!!!

* Madpakke til kl. 14-samling.

* Drikkedunk.

* Turtaske.

* Regntøj + gummistøvler

* Navn på ALT!