Filipskolens mobbepolitik

Filipskolen bygger på et kristent menneskesyn og accepterer ikke mobning!

Hvad er mobning?

Vi definerer begrebet mobning på følgende måde: En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over længere tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere andre. Enkeltstående tilfælde kan dog være så krænkende, at der er tale om mobning. En elev, som føler sig mobbet, skal tages alvorligt uanset definition af begrebet.

Det kan ske ved:

• fysisk vold, slag, spark, skub osv
• negative handlinger ledsaget af ord, trusler, hån mm.
• fx at lave grimasser, at ignorere eller at vende ryggen til vedkommende.
• indirekte at skabe social isolation og udelukkelse fra gruppen.

Signaler på mobning

Vi skal som voksne være opmærksomme på ændret adfærd hos barnet, da dette kan være signaler på mistrivsel eller mobning:
• Barnet bliver passiv og/eller trækker sig fra fællesskabet
• Barnet søger megen voksenkontakt
• Der sker en stagnation eller tilbagefald i den sociale, følelsesmæssige og/eller faglige udvikling
• Der er tegn på manglende selvtillid og angst for at gå i skole
• Der opstår psykosomatiske lidelser
• Barnet kommer let ud af balance
• Han eller hun får ødelagt eller mister sine ting

Hvordan forsøger vi at modvirke mobning på Filipskolen?

• Vi ønsker at skabe en skolekultur, som handler om at vise respekt og omsorg for hinanden.
• For at skolens sociale kultur kan slå bedst muligt igennem allerede ved skolestart, er der to voksne i børnehaveklassen. SFO-en støtter op om denne sociale læring.
• Vi tror på, at børn som kender hinanden har sværere ved at mobbe, hvorfor vi arbejder på en fællesskabsfølelse klasserne imellem. I indskolingen lærer børnehaveklassen klassen over sig godt at kende og året efter lærer de som 1. klasse klassen under sig at kende. I 5. klasse får man en ”venskabsven” fra børnehaveklassen, hvilket betyder, at elever i børnehaveklassen opnår større tryghed, mens eleven i 5. klasse lærer noget om at tage ansvar for et yngre barn.
• Forebyggelse af mobning foregår i øvrigt i et tæt samarbejde mellem forældre, skolens ansatte og eleverne.
• Alle har pligt til at være opmærksomme på signaler på mobning.
• Emnet mobning tages op, efter behov, på alle klassetrin, både i klasserne og til forældremøder.
• Ved skole-/hjemsamtalerne (og forberedelsen af samme) er elevens trivsel et fast punkt.
• Elevrådet drøfter jævnligt undervisningsmiljøet og elevernes trivsel.
• Alle på skolen er informeret om skolens mobbepolitik.

Hvad gør vi, når vi får kendskab til mobning?

• Før skolen kan hjælpe, skal vi kende til problemet!
• Når en lærer, gårdvagt, SFO-medarbejder, forældre eller elev får kendskab til mobning kontaktes klasselæreren.
• Er eleven i SFO inddrages kontaktpersonen herfra.
• Der kan holdes møde med forældre, elever, ledelse, skolepsykolog eller andre relevante parter.
• Klasselæreren orienterer klassens lærere om problemet, så de kan lave en fælles strategi. Lærerne følger udviklingen og holder forældre og ledelse orienteret om, hvad der sker.